Har I et ønske om at fejre jeres kærlighed med et vielsesritual?
Måske har I lyst til at blive viet i haven, ved havet eller under et stort gammelt egetræ. Måske har I hver jeres tro, eller måske er I ikke troende. Jeg kan hjælpe jer med at designe en ceremoni som er unik og som passer lige præcis til jer. Jeg arbejder med alle, uanset trosretning, sexualitet, køn og etnicitet. Jeg taler i et sprog alle kan forstå og jeg holder det ceremonielle rum på en måde som er nærværende, jordbunden og med plads til både humor, højtidelighed og spiritualitet. Sammen finder vi ud af, hvad der skal siges, spilles, synges og gøres. Handlinger som markerer vielsen kan være udveksling af ringe, bånd som bindes, ild som tændes, kun fantasien sætter grænser for hvad vi finder på. Jeg kan hjælpe jer med at formulere de budskaber I gerne vil bringe til hinanden og til jeres gæster. Kontakt mig gerne i god tid inden den vigtige dag.
Er vi så rigtig gift?
I Danmark er det få, foruden kirkerne og rådhuset, som kan opnå bemyndigelse til at ægtevie folk. Jeg har ikke den bemyndigelse og kan derfor ikke vie jer formelt. I er velkomne til at invitere en person med bemyndigelse med til ceremonien eller tage forbi rådhuset for at få papir på kærligheden.