Hvordan finder vi håb, mod og handlekraft i livet på vores smukke jord – i denne usikre tid?
Naturens levende systemer har en iboende evne til at regenerere og genfinde balance. Med baggrund i økopsykologien, embodiment praksis og greb fra kunstterapiens verden, vil vi sammen undersøge, hvad det vil sige at lytte ind i naturens intelligens, kroppens visdom og fællesskabets magi.
Over fire årstidsmøder dykker vi ned i, hvordan vores egne styrker og gaver finder deres virke i den kriseramte verden vi lever i. Hvert modul kan stå alene, men det vil være en smuk og nærmest magisk oplevelse, hvis du er med, hele vejen igennem.
Der vil være praktiske øvelser i naturen som inspirerer til at åbne sanserne, genfinde indre ro og forbinde sig med naturens elementer. Maja introducerer en embodiment praksis, som inviterer os ind i kroppen med guidet og fri bevægelse. Vi bruger naturens materialer og farver på papir i kreative undersøgelser af hvordan vi er til stede i verden. Hvert årstidsmøde indeholder et ritual som åbner til en oplevelse af altings forbundethed, inspireret af Joanna Macy´s ”The work that reconnects”. Og så selvfølgelig et knitrende bål hver gang. Der vil være max 12 deltagere ved hvert årstidsmøde.
SOMMER (23. – 24. august 2025)
Visionerne kommer i spil – leg – udfoldelse- fællesskab
Denne del af kurset afholdes ved vandet nær Faldsled på Fyn.
Der er mulighed for at sove i telt og der er enkelte pladser indendørs.
EFTERÅR (11. – 12. oktober 2025)
Jordens muld – langsomhed – høst
Forbindelse med jorden, forfædrene og de kommende generationer.
VINTER (31. januar – 1.februar 2026)
Vinterens drømmetid – sauna session med urtegus – centrering
Fortælling og visioner.
FORÅR (11. – 12. april 2026)
Solens varme – se med nye øjne – spirende og sanselig kreativitet
Livgivende betingelser og egen kraft.
SOMMER (4. – 5. juli 2026)
Visionerne kommer i spil – leg – udfoldelse- fællesskab
Denne del af kurset vil vi gerne afholde ved vandet på en lokation på Fyn.
Hvor
Efterår, Vinter og Forårs – møder afholdes på Hyldgaard, Maevej 3, 5672 Broby, Ølsted, Fyn.
Rammerne på Hyldgaard er under opbygning – vi er i fuld gang og det vil du både mærke og se.
Hvornår
EFTERÅR 11/10 2025 lørdag kl. 10 – søndag 12/10 kl. 14
VINTER 31/1 2026 lørdag kl. 10- søndag 1/2 kl. 14
FORÅR 11/4 2026 lørdag kl. 10 – søndag 12/4 kl. 14
Kost
Maden er primært økologisk, lokal og vegetarisk. Alle måltider er inkluderet i prisen.
Logi
Der er mulighed for overnatning; Du er velkommen til at sove på Hyldgaard i shelter, telt eller uopvarmet sal. Det er også muligt at du selv booker et værelse i landsbyen som ligger 15 minutters gang fra Hyldgaard (Ølsted i Broby).
Medbring
Varmt tøj, gerne lag på lag, tøj til at bevæge sig i, vandflaske, notesbog, sovegrej hvis du sover på Hyldgaard, et tæppe hvis du er i bil og det er nemt at have med.
Lidt om os
Marie er initiativtager og med-vært ved årstidsmøderne. Marie er leder af B&U teatret i Svendborg, hvor hun sætter forestillinger op hvert år. Marie er uddannet yogalærer og lærer fra Den Fri Lærerskole og så er hun den ene af kvinderne bag Svendborgs helt unikke årlige paradefest.
Maja faciliterer årstidsmøderne. Hun har 20 års erfaring med at undervise i embodiment, er
uddannet psykomotorisk terapeut, psykoterapeut MPF og har egen praksis på Hyldgaard. Maja er efteruddannet indenfor life-art embodiment, naturterapi og regenerativ ledelse. Hun underviser fagprofessionelle i regenerativ ledelse og naturterapi sammen med ViNatur.
Pris og tilmelding
Hvis du vil tilmelde dig til dit allerførste årstidsmøde, så skriv til majapaalsson@gmail.com først.
Det koster 1.800 kr for et enkelt årstidsmøde. Du tilmelder dig ved at indbetale til Mobile Pay
411680 og sende en mail til majapaalsson@gmail.com. Husk at anføre navn og årstid på MP.
Vi ønsker os, at du deltager i mindst to møder hen over året. Hvis du har mulighed for at tilmelde dig 4 årstidsmøder samlet, kan du vælge at indbetale 6.000 kr på en gang og får dermed et nedslag i prisen. Husk at anføre navn og årstid ved betaling.
Kærlig Hilsen Marie Hauberg og Maja Pålsson