Unikke Ritualer

Unikke Ritualer

Alle overgange i livet har godt af at blive markeret. For at vi kan lade det gamle bag os og blive klar til at træde ind i det nye, har vi i alle kulturer skabt ritualer til livets overgange. I vores moderne liv, er der dog nogle ritualer som ikke længere passer med vores tro og livssituation og andre livsovergange, som helt mangler at blive markeret.

Indimellem er det godt at skabe nye ritualer, som kan hjælpe os gennem overgange i livet. 

Jeg kan hjælpe med at skabe et lille ritual med få vidner eller en hel ceremoni med mange vidner. Det kan foregå i hjemmet, i naturen eller hos mig på Hyldgaard.

Livsovergange er almenmenneskelige erfaringer som for eksempel at blive født, at gå fra barndom til ungdom, at flytte hjemmefra, stifte familie og få børn, blive skilt, blive bonusforælder, når ens børn flytter hjemmefra, når man skal drage omsorg for sine forældre eller mister en forælder, når man går fra arbejdsliv til pension, og igen hvis man for eksempel bliver alene eller mindre førlig i alderdommen.